Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, jeg i en længere, sammenhængende periode har dyrket sport af en eller anden art.
Det betyder også, at det er ekstra hårdt at komme igang igen. Jeg har gjort et par forsøg eller tre, men det er hurtigt gået i sig selv igen, bl.a. fordi jeg ikke når at komme ind i rytmen, men også fordi især mit venstre knæ har det med at brokke sig.
Det gælder om at væbne sig med tålmodighed, noget jeg ikke altid har i så store mængder. Bare fordi man en gang kunne knalde 12-15 km af uden at tænke nærmere over det, er det ikke det samme som man kan knalde 5 km af nu, og da slet ikke bare sådan lige vupti på 20 minutter!
En kollega har henvist mig til iForms website, og der har jeg fundet nogle artikler, der nok kan bruges til et eller andet.
Mit første mål er at komme stille og rolig i form til at kunne løbe en fornuftig 5 km. Til det formål vil jeg bruge dette 5 km-program.
Som det ses, kræves der lidt tålmodighed.
Her er min 5 km tur.
Når de 5 km sidder i benene, er det mit mål at komme op på 10 km. Til det formål findes der sjovt nok et 10 km-program.
Her er min 10 km tur.
Hvad der sker efter jeg forhåbentligt har fået de 10 km i benene må tiden vise. Et eller andet sted kunne det være sjovt at løbe et maraton, men så er det kun så jeg kan sige jeg har gjort det.
- Løbetips
- Løbeprogram: Begynder
- Løbeprogram: Let øvet
- Løbeprogram: Øvet
- Løb er super forbrænding
- Find de perfekte løbesko
- ...og andet udstyr
- 7 tips - Før du løber
- 8 tips - Under løbeturen
- 4 tips - Efter løbeturen
- Overvind de dårlige undskyldninger
...og så er der jo også lige det med maven!
Det store spørgsmål er, hvornår jeg skal starte? Inden jul? Efter jul? Så hurtigt som muligt? Det må være det sidste! Forudsat jeg ikke er totalt hung over på lørdag, så bliver det der, ellers søndag!
2 comments:
Jeg lader helt være med at tænke på at du får alle dine træningstips fra et magasin som udelukkende har kvinder som målgruppe ;-)
Det kan være at de også kan hjælpe dig med hedeture....
He he, well, med tanke på jeg visuelt er i 7. måned og fra tid til anden bare skal have lakrids ..og cola, så er det vel ikke helt ved siden af?
I øvrigt kan jeg oplyse, at sidst jeg havde jakkesæt på til en treretters menu kun afbrudt af sange og taler i en uendelighed, var der tale om en hedeture. De mange toiletbesøg var ikke pga. mini-blære, der var bare så dejligt køligt ude på toilettet!
Send en kommentar